NOkay. Så fortsætter vi.
Fader op. Det er morgen, og en hane/høne/en fugl sidder på hegnet. I baggrunden er der en bjælkehytte. Hanen/hønen/fuglen begynder at gale, så det er vist en hane, det gør den nogen gange indtil den bliver afbrudt af noget russisk musik. Kameraet zoomer ud og kører mod venstre.
Gregoria "Boris, hørte du mig ikke. Kør udenom bla. bla. mere brok." Hestevognen kommer kørende.
"Op og ned. Hid og did" ???? Hvad skal det betyde? Det er jo det værre RUBBISH.
"Så snart vi kommer hjem, skal du tænde op og lave mad." Hun irriterer mig virkelig hende Gregoria. Men Boris Populovitz er ligeglad. Han er vel vant til det. Eller også har han lært ligesom andre mænd bare, at lade kvinderne bitche. "Men Gregoria, prinsessen." Endelig siger Boris hende bare lidt imod.
"Prinsessen må vente. Gå nu ind og brr.. tænd pejsen." Fade to black.
Det var det første minut i del 2. Argh! Det var et af de længste af dem allesammen. Please Anastasia, stik af. Jeg kan ikke tage hende Gregoria.
Fade op Katarinburg brænder stadig. Eller jeg tror det er Katarinburg. Det ligner mest af alt nogle få huse, der ligger oppe i bjergene. Vores to comic relief figurere kommer kørende på en knallert med sidevogn. Klumsy dumsy bremser de op. "Undersøg alle huse i Katarinburg, sagde han" siger den tynde med overskæg. "Ja. I alle hjørner og kroge, sagde han." siger den tykke og skaldede af dem.
Indtil de får nogen navne i filmen, vil jeg kalde de to Kling og Klang, ligesom dem fra Pippi. Der er Kling den tynde, og Klang er den tykke, så det vil også være sådan her.
På vej ind i et hus. "Kom ikke tilbage før i har fundet Leon Dominique, sagde han" siger Kling, mens de er stået af knallerten og er på vej ind i et hus. Nu kan jeg altså ikke lade være med at tænke på, hvis de finder og fanger ham Leon Dominique. Hvordan vil de så få ham med tilbage. Der er ikke plads til flere på den knallert.
"Ham Dominique, skal nok få betalt at han holder os oppe hele natten." lyder det meget forpustet fra Klang. De er begge to helt udmattede af at gå helt fra knallerten og hen til døren, at de nu har brug for en pause. Kling finder der kræfter til at hamre på døren, men man kan se hvor han lider. Døren går op af sig selv, og Kling og Klang vælter ind på gulvet. Et par ben med hullede tøfler kommer frem. Det er en gammel kone, som ligner en heks. Hun får et stort smil på da hun ser de to. Kling og Klang kommer meget hurtigt op. "Draaaaaa" siger heksen. Men jeg tror at det skal lyde som om at hun siger Da, som er russisk for ja. Kling: "Vi leder efter denne mand, gode kone" Han tager et billede frem og konen/heksen får igen et smil på. Hun kan åbenbart godt lide mænd som er virkelig grimme, men så passer det jo meget godt til hende. "Net. Jeg har aldrig set ham før i hele mit liv." Net er russisk for nej. Det er måske ikke helt så smart for en film, der ganske vist skal forgå i Rusland, at have karakterende til at tale med russiske ord. Jeg ved ikke hvor mange der ved de russiske ord for ja og nej, men denne her film er henvendt til små, dumme børn og voksne uden kritisk sans, så jeg er rimelig sikker på at de ikke ved det.
Konen/heksen smækker døren i, og her forventende jeg faktisk endnu en slapstick comidian med Kling og Klang, men blev positivt overrasket. (Pyh. Det var dejligt.)
Konen/heksen smækker døren i, og her forventende jeg faktisk endnu en slapstick comidian med Kling og Klang, men blev positivt overrasket. (Pyh. Det var dejligt.)
"Argh. Det er det samme alle steder." siger Kling mens at både Klang og ham klør sig på deres næser. Det er måske kutyme i Rusland at når nogen smækker døren i, skal man klø sig på næsen. Andet giver da ikke mening. "Net, net, net." siger Kling. Så det er altså ikke kutyme i Rusland at når nogen smækker døren i, skal man klø sig på næsen. Fader ud.
Den russiske folkemusik, som vist er Boris Populovitz og bitchen-Gregorias musiktema, spiller mens der kommer røg op af skorstenen. Kameraet panorerer ned fra taget og zoomer ind på døren.
Inden i huset er en ved at få bad. Karret har en ryg, så man kan ikke se hvem det er.
En mus er ved at pudse sine knurhår. Et nyt rum. Døren går op og hvem kommer ind. Det gør Boris Populovitz, og han bærer på Anastasia. Det var dog utroligt så længe hun skal være bevidstløs. Vi er, ifølge tidslinjen 9 minutter inde i filmen, men da logo-vignetten tog et minut bliver det til 8.
8 minutter, og vi er stadig ikke introduceret til vores hovedperson endnu.
"Sådan, prinsesse. Her ligger du i det mindste mere behageligt" siger Boris Populovitz (jeg elsker det navn) og lægger hende på en sengen, og giver et tæppe over hende. Så går han. Det er klart. Hvis en person under en revolution, hvor hele hendes familien er blevet dræbt, og hun selv har fået et slag i hovedet, som har gjort hende bevidstløs i flere timer, burde hun så ikke være under opsyn.
Musen kommer ud af sit musehul, og endelig ser det ud som om at Anastasia vil blive introduceret. Der kommer nemlig nogen stønne lyd, og eftersom hendes nye plejeforældrer har efterladt hende alene i rummet, må det være hende. "Prinsesse" siger en meget skinger kvindestemme. Det lyder umiddelbart som Louise Engell. "Åh. Hvor er jeg?" Anastasia rejser sig op i sengen. "Åh. Mit hoved." Hun er virkelig dårligt animeret. Endnu værre end de andre i denne her film. Da hun åbner sin hånd falder et faberge æg ud af den. Det har hun simpelthen haft knyttet i sin hånd i al den tid. Jeg gider ikke gøre det, men kunne godt tænke mig at spole tilbage og se om hun har knyttet hånd i alle de tidligere klip med hende. "Gisp." Hvorfor skal kvinder i dårlige film altid lave så mange lyde. De skal gispe, stønne og andre af den slags. Skridt høres, og Anastasia skynder sig at gemme faberge ægget under dynen, og lægge sig igen. Alles yndlings-Gregoria kommer ind med tøj og støvler.
"Ha. Det var på tide. Bare fordi at du har slået hovedet behøver du ikke at sove resten af livet bort."
"Mit hoved? Jeg.. Jeg husker intet. Hvor er jeg?" "Du er på Populovitz gården." "Åh. Og sig mig nu. Hvem er jeg." Anastasia er ikke kun dårligere animeret. Hun er også dårligere lip synced. Munden går op, står der i nogle frames. Og den går ned, og er der i nogle frames. Alt det MENS hun snakker.
Hendes øjne er også forfærdelige i øvrigt. Hun har ikke pupiller. Kun et par lyseblå irisser, som næsten er gennemsigtige. Alle de andres øjne har kun pupiller, men hende her skal se attraktiv ud, og derfor kommer hun til at se det helt modsatte ud. De snakker løs om at hun ikke kan huske hvem hun er. Gregoria finder på at hun slå hovedet, da hun faldt ned at et træ, da hun savede grene af. "Jeg har sagt så tit, sav aldrig den gren over du sitter på. Jeg har sagt det til dig i årevis" "I årevis? Er du?" "Ja, jeg er din kære moder." Anastasia bliver bange og hiver tæppet op for munden. "Hvad hedder jeg" spørger Anastasia. "Øehm. Anna. Anna Populovitz, selvfølgelig" "An-Anna
Po-po-pulovitz" "Ja. Du får nok snart din hukommelse igen. Nå kom så. Nu skal der arbejdes. Kartoflerne skal graves op, og grisene skal fodres." Gregoria hiver bindet af Anastasia/Anna, og smækker døren efter sig, da hun går ud. Mon Anastasia også vil klø sig på næsen, ligesom Kling og Klang. Men sine stønnelyde tager Anastasia faberge ægget op. Fortæller" Anastsia troede ikke helt på hvad kvinden fortalte hende, men da hun ikke havde noget valg gjorde hun som der blev sagt. Sådan begyndte prinsessens første dag på gården." Vi ser Anastasia på vej ud med foder, som gæssene er meget interesseret i, hvilket skræmmer hende. Hun er nået ud til grisene, og vi ser faktisk et close-up af hende, uden at hun skal kommer med nogen lyde.
Jeg bliver altså nødt til at stoppe for i dag.
To be continue
Den russiske folkemusik, som vist er Boris Populovitz og bitchen-Gregorias musiktema, spiller mens der kommer røg op af skorstenen. Kameraet panorerer ned fra taget og zoomer ind på døren.
Inden i huset er en ved at få bad. Karret har en ryg, så man kan ikke se hvem det er.
En mus er ved at pudse sine knurhår. Et nyt rum. Døren går op og hvem kommer ind. Det gør Boris Populovitz, og han bærer på Anastasia. Det var dog utroligt så længe hun skal være bevidstløs. Vi er, ifølge tidslinjen 9 minutter inde i filmen, men da logo-vignetten tog et minut bliver det til 8.
8 minutter, og vi er stadig ikke introduceret til vores hovedperson endnu.
"Sådan, prinsesse. Her ligger du i det mindste mere behageligt" siger Boris Populovitz (jeg elsker det navn) og lægger hende på en sengen, og giver et tæppe over hende. Så går han. Det er klart. Hvis en person under en revolution, hvor hele hendes familien er blevet dræbt, og hun selv har fået et slag i hovedet, som har gjort hende bevidstløs i flere timer, burde hun så ikke være under opsyn.
Musen kommer ud af sit musehul, og endelig ser det ud som om at Anastasia vil blive introduceret. Der kommer nemlig nogen stønne lyd, og eftersom hendes nye plejeforældrer har efterladt hende alene i rummet, må det være hende. "Prinsesse" siger en meget skinger kvindestemme. Det lyder umiddelbart som Louise Engell. "Åh. Hvor er jeg?" Anastasia rejser sig op i sengen. "Åh. Mit hoved." Hun er virkelig dårligt animeret. Endnu værre end de andre i denne her film. Da hun åbner sin hånd falder et faberge æg ud af den. Det har hun simpelthen haft knyttet i sin hånd i al den tid. Jeg gider ikke gøre det, men kunne godt tænke mig at spole tilbage og se om hun har knyttet hånd i alle de tidligere klip med hende. "Gisp." Hvorfor skal kvinder i dårlige film altid lave så mange lyde. De skal gispe, stønne og andre af den slags. Skridt høres, og Anastasia skynder sig at gemme faberge ægget under dynen, og lægge sig igen. Alles yndlings-Gregoria kommer ind med tøj og støvler.
"Ha. Det var på tide. Bare fordi at du har slået hovedet behøver du ikke at sove resten af livet bort."
"Mit hoved? Jeg.. Jeg husker intet. Hvor er jeg?" "Du er på Populovitz gården." "Åh. Og sig mig nu. Hvem er jeg." Anastasia er ikke kun dårligere animeret. Hun er også dårligere lip synced. Munden går op, står der i nogle frames. Og den går ned, og er der i nogle frames. Alt det MENS hun snakker.
Hendes øjne er også forfærdelige i øvrigt. Hun har ikke pupiller. Kun et par lyseblå irisser, som næsten er gennemsigtige. Alle de andres øjne har kun pupiller, men hende her skal se attraktiv ud, og derfor kommer hun til at se det helt modsatte ud. De snakker løs om at hun ikke kan huske hvem hun er. Gregoria finder på at hun slå hovedet, da hun faldt ned at et træ, da hun savede grene af. "Jeg har sagt så tit, sav aldrig den gren over du sitter på. Jeg har sagt det til dig i årevis" "I årevis? Er du?" "Ja, jeg er din kære moder." Anastasia bliver bange og hiver tæppet op for munden. "Hvad hedder jeg" spørger Anastasia. "Øehm. Anna. Anna Populovitz, selvfølgelig" "An-Anna
Po-po-pulovitz" "Ja. Du får nok snart din hukommelse igen. Nå kom så. Nu skal der arbejdes. Kartoflerne skal graves op, og grisene skal fodres." Gregoria hiver bindet af Anastasia/Anna, og smækker døren efter sig, da hun går ud. Mon Anastasia også vil klø sig på næsen, ligesom Kling og Klang. Men sine stønnelyde tager Anastasia faberge ægget op. Fortæller" Anastsia troede ikke helt på hvad kvinden fortalte hende, men da hun ikke havde noget valg gjorde hun som der blev sagt. Sådan begyndte prinsessens første dag på gården." Vi ser Anastasia på vej ud med foder, som gæssene er meget interesseret i, hvilket skræmmer hende. Hun er nået ud til grisene, og vi ser faktisk et close-up af hende, uden at hun skal kommer med nogen lyde.
Jeg bliver altså nødt til at stoppe for i dag.
To be continue
