Lad os se "Anastasia" #2

NOkay. Så fortsætter vi.

Fader op. Det er morgen, og en hane/høne/en fugl sidder på hegnet. I baggrunden er der en bjælkehytte. Hanen/hønen/fuglen begynder at gale, så det er vist en hane, det gør den nogen gange indtil den bliver afbrudt af noget russisk musik. Kameraet zoomer ud og kører mod venstre. 

Gregoria "Boris, hørte du mig ikke. Kør udenom bla. bla. mere brok." Hestevognen kommer kørende.

"Op og ned. Hid og did" ???? Hvad skal det betyde? Det er jo det værre RUBBISH.

"Så snart vi kommer hjem, skal du tænde op og lave mad." Hun irriterer mig virkelig hende Gregoria. Men Boris Populovitz er ligeglad. Han er vel vant til det. Eller også har han lært ligesom andre mænd bare, at lade kvinderne bitche. "Men Gregoria, prinsessen." Endelig siger Boris hende bare lidt imod.

"Prinsessen må vente. Gå nu ind og brr.. tænd pejsen." Fade to black.

Det var det første minut i del 2. Argh! Det var et af de længste af dem allesammen. Please Anastasia, stik af. Jeg kan ikke tage hende Gregoria.

Fade op Katarinburg brænder stadig. Eller jeg tror det er Katarinburg. Det ligner mest af alt nogle få huse, der ligger oppe i bjergene. Vores to comic relief figurere kommer kørende på en knallert med sidevogn. Klumsy dumsy bremser de op. "Undersøg alle huse i Katarinburg, sagde han" siger den tynde med overskæg. "Ja. I alle hjørner og kroge, sagde han." siger den tykke og skaldede af dem.

Indtil de får nogen navne i filmen, vil jeg kalde de to Kling og Klang, ligesom dem fra Pippi. Der er Kling den tynde, og Klang er den tykke, så det vil også være sådan her.

På vej ind i et hus. "Kom ikke tilbage før i har fundet Leon Dominique, sagde han" siger Kling, mens de er stået af knallerten og er på vej ind i et hus. Nu kan jeg altså ikke lade være med at tænke på, hvis de finder og fanger ham Leon Dominique. Hvordan vil de så få ham med tilbage. Der er ikke plads til flere på den knallert.

"Ham Dominique, skal nok få betalt at han holder os oppe hele natten." lyder det meget forpustet fra Klang. De er begge to helt udmattede af at gå helt fra knallerten og hen til døren, at de nu har brug for en pause. Kling finder der kræfter til at hamre på døren, men man kan se hvor han lider. Døren går op af sig selv, og Kling og Klang vælter ind på gulvet. Et par ben med hullede tøfler kommer frem. Det er en gammel kone, som ligner en heks. Hun får et stort smil på da hun ser de to. Kling og Klang kommer meget hurtigt op. "Draaaaaa" siger heksen. Men jeg tror at det skal  lyde som om at hun siger Da, som er russisk for ja. Kling: "Vi leder efter denne mand, gode kone" Han tager et billede frem og konen/heksen får igen et smil på. Hun kan åbenbart godt lide mænd som er virkelig grimme, men så passer det jo meget godt til hende. "Net. Jeg har aldrig set ham før i hele mit liv." Net er russisk for nej. Det er måske ikke helt så smart for en film, der ganske vist skal forgå i Rusland, at have karakterende til at tale med russiske ord. Jeg ved ikke hvor mange der ved de russiske ord for ja og nej, men denne her film er henvendt til små, dumme børn og voksne uden kritisk sans, så jeg er rimelig sikker på at de ikke ved det. 
Konen/heksen smækker døren i, og her forventende jeg faktisk endnu en slapstick comidian med Kling og Klang, men blev positivt overrasket. (Pyh. Det var dejligt.)

"Argh. Det er det samme alle steder." siger Kling mens at både Klang og ham klør sig på deres næser. Det er måske kutyme i Rusland at når nogen smækker døren i, skal man klø sig på næsen. Andet giver da ikke mening. "Net, net, net." siger Kling. Så det er altså ikke kutyme i Rusland at når nogen smækker døren i, skal man klø sig på næsen. Fader ud.
Den russiske folkemusik, som vist er Boris Populovitz og bitchen-Gregorias musiktema, spiller mens der kommer røg op af skorstenen. Kameraet panorerer ned fra taget og zoomer ind på døren.
Inden i huset er en ved at få bad. Karret har en ryg, så man kan ikke se hvem det er.
En mus er ved at pudse sine knurhår. Et nyt rum. Døren går op og hvem kommer ind. Det gør Boris Populovitz, og han bærer på Anastasia. Det var dog utroligt så længe hun skal være bevidstløs. Vi er, ifølge tidslinjen 9 minutter inde i filmen, men da logo-vignetten tog et minut bliver det til 8.
8 minutter, og vi er stadig ikke introduceret til vores hovedperson endnu.
"Sådan, prinsesse. Her ligger du i det mindste mere behageligt" siger Boris Populovitz (jeg elsker det navn) og lægger hende på en sengen, og giver et tæppe over hende. Så går han. Det er klart. Hvis en person under en revolution, hvor hele hendes familien er blevet dræbt, og hun selv har fået et slag i hovedet, som har gjort hende bevidstløs i flere timer, burde hun så ikke være under opsyn.
Musen kommer ud af sit musehul, og endelig ser det ud som om at Anastasia vil blive introduceret. Der kommer nemlig nogen stønne lyd, og eftersom hendes nye plejeforældrer har efterladt hende alene i rummet, må det være hende. "Prinsesse" siger en meget skinger kvindestemme. Det lyder umiddelbart som Louise Engell. "Åh. Hvor er jeg?" Anastasia rejser sig op i sengen. "Åh. Mit hoved." Hun er virkelig dårligt animeret. Endnu værre end de andre i denne her film. Da hun åbner sin hånd falder et faberge æg ud af den. Det har hun simpelthen haft knyttet i sin hånd i al den tid. Jeg gider ikke gøre det, men kunne godt tænke mig at spole tilbage og se om hun har knyttet hånd i alle de tidligere klip med hende. "Gisp." Hvorfor skal kvinder i dårlige film altid lave så mange lyde. De skal gispe, stønne og andre af den slags. Skridt høres, og Anastasia skynder sig at gemme faberge ægget under dynen, og lægge sig igen. Alles yndlings-Gregoria kommer ind med tøj og støvler. 
"Ha. Det var på tide. Bare fordi at du har slået hovedet behøver du ikke at sove resten af livet bort."
"Mit hoved? Jeg.. Jeg husker intet. Hvor er jeg?" "Du er på Populovitz gården." "Åh. Og sig mig nu. Hvem er jeg." Anastasia er ikke kun dårligere animeret. Hun er også dårligere lip synced. Munden går op, står der i nogle frames. Og den går ned, og er der i nogle frames. Alt det MENS hun snakker.
Hendes øjne er også forfærdelige i øvrigt. Hun har ikke pupiller. Kun et par lyseblå irisser, som næsten er gennemsigtige. Alle de andres øjne har kun pupiller, men hende her skal se attraktiv ud, og derfor kommer hun til at se det helt modsatte ud. De snakker løs om at hun ikke kan huske hvem hun er. Gregoria finder på at hun slå hovedet, da hun faldt ned at et træ, da hun savede grene af. "Jeg har sagt så tit, sav aldrig den gren over du sitter på. Jeg har sagt det til dig i årevis" "I årevis? Er du?" "Ja, jeg er din kære moder." Anastasia bliver bange og hiver tæppet op for munden. "Hvad hedder jeg" spørger Anastasia. "Øehm. Anna. Anna Populovitz, selvfølgelig" "An-Anna
Po-po-pulovitz" "Ja. Du får nok snart din hukommelse igen. Nå kom så. Nu skal der arbejdes. Kartoflerne skal graves op, og grisene skal fodres." Gregoria hiver bindet af Anastasia/Anna, og smækker døren efter sig, da hun går ud. Mon Anastasia også vil klø sig på næsen, ligesom Kling og Klang. Men sine stønnelyde tager Anastasia faberge ægget op. Fortæller" Anastsia troede ikke helt på hvad kvinden fortalte hende, men da hun ikke havde noget valg gjorde hun som der blev sagt. Sådan begyndte prinsessens første dag på gården." Vi ser Anastasia på vej ud med foder, som gæssene er meget interesseret i, hvilket skræmmer hende. Hun er nået ud til grisene, og vi ser faktisk et close-up af hende, uden at hun skal kommer med nogen lyde.
Jeg bliver altså nødt til at stoppe for i dag.
To be continue

Lad os se "Anastasia"

Ville lige have en pause fra work in progress indlæggene. 
Til at begynde med vil jeg lige fortælle at den her blog var meget inspireret af tvtropes.
Og derinde har forskellige brugere kommenteret en animeret mockbuster.
Det har hovedsageligt været Dingo Pictures og Video Brinquedo de har fokuseret på. Men jeg vil kommentere Burbank Animations Studios, der trods beliggenheden IKKE laver gode film. Det er dog ikke ligeså slemt som de to overnævnte eksemplarer.
Grunden til at jeg har valgt "Anastasia" er fordi at jeg specielt godt kan lide mockbusters, der laver store dramaer og den slags de slet ikke har ressourcer til. Jeg går ud fra at da jeg har filmen på Netflix, vil den have dansk tale. Og her kommer så min tidligere interesse for danske skuespillere mig til gode. Da jeg vil kende størstedelen af skuespillerne for mere end blot deres stemmer, og have mulighed for at linke flere oplysninger om dem.


Okay. Så er vi ved at gå i gang. Frontcoveret ligner hvis du spørger mig, lidt en Barbie film. (Det her bliver spændende). 

Vent lige! Hvad er det for en grafiker der har været på spil her. Okay den store Anastasia (som jeg går ud fra det er) er okay. Men hvad skal den lille Anastasia  (som jeg også går ud fra det er) gøre på den plakat. Uh! Argh! Ih! Jeg må bare i gang, ikke hænge sig i småting.

Det hele starter med en eksposions-agtigt stjerneskud ude i rummet. Stjerneskuddet har kurs mod jorden, og svæver nu over havet, mens dårlig synthesizer musik overdøver mine ører.
Stjerneskuddet dykker under vandet, forbi pilrokkerne, ned på havets bund, hvor det skræmmer de andre fisk væk, følger spækhuggerne (tror jeg det er) ned til et gammelt skibsvrag.
Inde i det skibsvrag flyver stjerneskuddet igennem mens lys ud af koøjerne (eller hvad de end hedder på et så gammelt skib) afslører præcist hvor på skibet det er. Mens det passere forbi spiller synthesizeren et do re mi, så det er helt i sync med lysstrålerne fra det ene koøje til det andet. 
GODT GÅET!!  
Det fortsætter endnu endnu en gang, inden stjerneskuddet har fundet en skattekiste. Stjerneskuddet farer ind gennem nøglehullet, hvorefter kisten eksploderer (tog det virkelig helt derned for det).
Tilbage i universet kommer et helt firkantet skilt flyvende ind. Det bærer navnet Anchor Bay Entertainment. (hvem de end er, burde de virkelig gøre noget ved deres intro).
Musikken bliver mere rum-agtig (selvfølgelig stadig synthesizer).  Anchor Bay Entertainment-skiltet lyver ud igen, og teksten "Presents the libary of animated" kommer ind. Et logo hvor der står "Video treasures" fader ind. Det var introen. Den tog et helt minut.

Sort skærm. Uhyggelig musik fader op. OG ET NYT STJERNESKUD FLYVER OVER SKÆRMEN! NEJ, NEJ, NEJ!. Hvor længe varer selve filmen, hvis de skal have deres lange introer med?
Et lydklip af et brændende bål kommer, og kameraet panorerer ned over nogen ødelagte bygninger med sne på, musikken får et russisk twist. Pyha. Det var vist ikke en intro, filmen går faktisk i gang.
Teksten "Anastasia" vises. Fader kun en lille smule ud, over titlen kommer der credit-tekst. Da det er slut fader Anastasia titlen op igen, og BLIVER SKUDT!! Øh...

Torben Sekovs stemme lyder: "Efter henrettelsen af den russiske kejser Nikolaj Romanov"
 Nu bliver jeg nødt til at stoppe et øjeblik. For var Nikolaj Romanov ikke tsar? Er det det samme som at være kejser? Jeg ved det ikke, men tror det ikke. Nå men videre til filmen.
"Efter henrettelsen af den russiske kejser Nikolaj Romanov og hele hans familie, fandt sted i Katarinburg (Sorry. Men ved altså ikke hvordan man staver til det) i 1918"
Kameraet panorerer over på et resterne af stadig brændende huse.
"Det bebudere afslutningen af den russiske revolution og starten på en tid, der skulle ændre verdenen"
En hestevogn kører forbi
"De revolutionere bolchevikeres henrettelsen af kejserfamilien afsluttede romanovs årtier lang herredømme." Hestevognen kører over en dukke, der giver en lille sørgelig lyd fra sig. (Mon det her bliver en tåreperser?). 
"Et herredømme som ofte var præget af grådighed og nådesløs behandling af det russiske folk, især de fattige" Nu er der to hestevogne. De kører stille forbi de brændende bygninger, mens førerne kigger bedrøvende rundt.
Torben Sekovs stemme bliver pludselig ond. Uh! En ond fortæller det har jeg aldrig oplevet før.
"Så. Tilintetgjorde vi den kongelige familie". Skærmen viser nu et papir med et billede af en meget sørgmodig mand,  med nogle russiske kragetærer på resten af papiret. Ved siden står pen og blæk.
En hånd banker i bordet så bøtten med blæk vælter. "Nu kommer turen blodsugende hoffolk".
Manden der væltede blækket, ser meget vred ud. To af revolutionerne står på den anden side af bordet. Den ene rejser blækbøtten op igen. Den vrede mand tager papiret op. "Det her er en arrestordre på Eyouim Dominique (Jeg kan virkelig ikke høre hvad han hedder)".
Nå. Så var det altså ikke fortælleren der var ond alligevel. "Tidligere øverste assistent for vores elskede afdøde tsar. Find ham!" Den vrede mand slår igen i bordet, men denne gang når han at gribe bøtten med blæk inden den ødelægger det fine bord. Det var da godt. "Længe leve revolutionen. Al magt til folket" "Javel. Kommisær Olienok" (Jeg forstår helle ikke hvad han hedder. Men det lyder altså som om at bolcheviken siger olie nok).
De to revolutionere får sig en lille cartoon stund, hvor den ene kommer til at slå den anden. Så går de, og Olienok sætter sig ned, og begynder at skrive.
Den russiske brændene by vender tilbage. "Kald det bare et mirakel. For der findes ingen anden forklaring, men et barn af kejserfamilien, overlevede disse frygtelige hændelser denne dag." Et øjeblik var jeg i tvivl om Torben Sekov nu igen var fortæller eller om han stadig er Olienok. Men da han ikke lyder ond mere. Gætter jeg på at han nu er fortæller. Hestevognen kører nu igen gennem den sørgelige by. Føreren kigger om i ladet, hvor at han har lagt et tæppe over en sovende pige. Fortælleren siger til os at dette er Anastasia. Jamen... Hvis det er Anastasia. Hvorfor ligner hun så slet ikke hende Barbie-dukken fra coveret? Hende her har brunt hår, og er tegnet meget mere simpelt. Men... Man skal nok bare ikke spørge så meget. 
"Den bevistløse Anastasia blev smuglet ud af byen, af læreren Dominique." Mon det er ham Olienok vil have fat i. "Som ikke vidste at han nu var en eftersøgt mand." Så var det det. Spot lige en kliche. 
Random billeder af kampene i gaderne, og Dominiques forsøg på at komme væk. Vi er ifølge timelinen 4 min. indeni filmen, minus 1 min. intro. Det bliver en laang nat.
De er nu ude af byen og på vej til "venner der stadig er loyale".  Dominique håber at de stadig er her, og begynder at lave uglelyde!!. Øh.. Er det et kodesprog, eller er de loyale venner som skal tage sig af Anastasia dyr? Nej. Der dukker nogen mennesker op. En gammel mand med et skæg, og en dreng der trækker en hest. Nå. Der kommer et close-up, der afslører at drengen er en voksen. Men om det er mand eller kvinde kan jeg ikke se. Under alle omstændigheder. Meget grim.
Stakkels Dominique er nu i tvivl om hvad koden nu er? Den gamle mand med skæg er også Torben Sekov. "Godaften kammerat. Ligger sneen dyb og hvid i Moskva nu." Det er sikkert koden.
Dominique stammer: "Ja. Og egernet sover vel godt og trygt i Sibirien nu." "Ja. Egernet sover nu ganske trygt." Siger manden med skæg. "Jeg hedder Leon Dominique" siger Dominique. Så hed han altså Leon, og ikke Eyouim som Olienok udtalte det. Manden med skæg får også et navn. Også et besværligt et. Boris Populovitz. Jeg er ikke god til russiske navne. Boris præsenterer også sin kone Gregoria. Så drengen, som viste sig at være en grim voksen ER en kvinde. "Vi trudte aldrig du kom" siger Gregoria med meget russisk accent. Men det er vist Pauline Rehne.
"Hvorfor varede det så længe?". Siger Gregoria surt. Hun må da have sin månedlige pigeting. Der har været revolution, og både Dominique og Anastasia ønskes døde. Så tror nok at det var derfor at det varede så længe. Men Dominque stammer igen "Øh.. Øh.. Gaderne iKatarinburgstår i brand." Er du bange for Gregoria? Hvad kan hun gøre der? Udover at udlevere dig til Olienok. Men alligevel. Hvad er du så usikker over? Dominique: "Slipper det ud at hun er i live, vil hele landet være på udkig efter hende." Han løfter tæppet over Anastasia der stadig er bevidstløs. Dominique forklarer også forklarer også at hun har fået et slag i hovedet. Det vil sikkert forklare hvorfor at hun har hukommelsestab, hvilket jeg går ud fra at hun vil have når hun vågner. Eftersom at det her er en rip off af Don Bluths film. 
Boris Populovitz forsikrer Dominique at ham og Gregoria vil tage sig af hende, som hun var deres egen datter. Stakkels Anastasia. Skal hun virkelig leve med en mor, der ikke engang mener at den russiske revulotion er en god undskyldning for at komme for sent. Synd siger jeg bare. 
Dominique husker lige Boris Populovitz at ingen må vide hvem hun er. Og at mødet aldrig har fundet sted. Gregoria prikker Boris på skulderen. "Pengen, Boris. Husk ham lige på pengene." 
Sikke en loyal ven.
Nå. Men Dominique giver hende en pose penge, og lover flere når han kommer igen. Så siger han farvel til bevidstløse Anastasia. Inden Boris og Gregoria kører væk hende. Offscreen klager Gregoria om alt muligt andet. Sikke en bitch. 
Fade ud. Og her er så et perfekt sted at stoppe for i dag. 
To be continue